Tips til at spare penge i dagligdagen

I denne artikel kommer vi ind på tips til hvordan du kan spare penge i dagligdagen.

Køb ”refurbished” elektronik

I stedet for at købe helt nyt elektronik, som fx fjernsyn, gadgets, mobiltelefoner og tablets, så kan du i stedet købe dem ”refurbished”. Det betyder egentligt bare at et firma eller en privatperson har istandssat elektronik så den er så tæt på ny som muligt. Langt de fleste refurbishede produkter er egentlig udstillingsvarer eller varer der har fået mindre skrammer. Hvis du som mig er lidt ligeglad med at der er små fejl(som sjældent har indflydelse på driften), så bør du overveje at købe et refurbished produkt. I Danmark er der kun et firma der specialiserer sig i det, navnlig refurb.dk.

Køb ikke hårde hvidevarer for billigt

Af bitter erfaring kan det konstateres at hvis du sparer når du skal ud og købe hårde hvidevarer, så er sandsynligheden ret meget større for at du ender med at skulle have det repareret i tide og utide. Der er virkelig stor forskel på de billige kontra de dyre produkter. Lad være med at købe det billigste af det billigste, da reparationer og anden vedligehold alligevel kommer til at koste dig mere i sidste ende.

Shop på de rigtige tidspunkter

Gaver er jo noget de fleste giver i løbet af året. Men hvis man er lidt forudsigende, kan man spare rigtig mange penge ved at købe på det rigtige tidspunkt. Et godt eksempel er ”Black Friday”, her kan du spare rigtig mange penge på dine julegaver, ved at købe dem alle sammen på denne dag. I Danmark er der efterhånden ved at være en del webshops og fysiske butikker der har taget dagen til sig, som man også kan se på en side som blackfridaydanmark.dk.

Spar penge på dine faste omkostninger

I et normalt budget vil der typisk være en hel del poster der kan optimeres på. Tag en postering som fx telefonabonnementet. Her er der rigtig mange der har et alt for stort telefonabonnement, i forhold til hvad de egentlig bruger til hver dag, hvilket er totalt hul i hovedet, da det bare er penge lige ud af vinduet. Tag et kig på hvad du har brugt i løbet af de sidste 3 måneder i gennemsnit, så får du et billede af hvor stort et telefonabonnement du egentlig har brug for og kan finde et billigere telefonabonnement.

Der er masser af andre tips til hvordan du kan spare penge i dagligdagen, men vi håber at disse kan hjælpe dig lidt på rette vej!